nik Careteam - Professionel hypnose siden 2008
Ring Nu

Tlf.: 2370 4747

Man-Tor Kl. 08.00-16.00
Fredag   Kl. 08.00-15.00

Artikler om hypnose

Her en række artikler om Klinik Careteam og om hypnoseterapi.
Artikler er underlagt copyright og må gengives med tydelig kildeangivelse.

Artikler om hypnose
Artikel fra Vejle Amts Folkeblad om klinikken (Juni 2019)

Vejle Amts Folkeblad bragte i juli 2010 måned en artikel om min hypnoseklinik.
artikel-vaf

Lykken er et kram – ikke penge

Hypnotisøren i Helsehuset vil hellere have et kram end penge i baglommen. Han lever for at hjælpe mennesker med alt – lige fra rygestop til svære depressioner.

Mogens Christensen blev headhuntet af en anden hypnotisør, da denne mente, at han var tillidsvækkende, havde empati og en god stemme. Tre ting, der til sammen giver en god hypnotisør. Uddannelsen tog en måned og kostede 25.000 kroner. Foto: Mette Mørk

For tyve år siden var Mogens Christensen til at middagsselskab. Dengang arbejdede han i en fotoforretning og elskede sit arbejde – troede han. Men en gæst fik ham på andre tanker:
-Jeg kom til at sidde ved siden af en kvinde, der spurgte mig om, hvad det bedste i hele verden var for mig. Jeg svarede, at det var at hjælpe andre mennesker med at få det bedre. Så kiggede hun på mig og sagde: ”Det synes jeg, at du skal tænke lidt over i forhold til det, du laver nu”, fortæller 49-årige Mogens Christensen.

I dag er han uddannet hypnotisør og praktiserer i sin klinik i Jelling.

Fra sorg til rygestop
På væggen i i klinikken hænger et billede af en smuk kvinde med en gigantisk fugl på armen. Det er ikke til at se, at kvinde tidligere var panisk bange for fugle og faktisk opsøgte Mogens Christensen for at komme af med sin fobi. Et par sessioner senere var kvinden helbredt. Hun kvitterede med et billede af sig selv med den store fugl og et ditto smil – og et tusind tak med udråbstegn bagefter.

-Alle mennesker har – populært sagt – forskellige ting med sig på ”harddisken”. Positive og negative. For nogle udvikler de sig til fobier, og ved hypnose kan man genskabe den følelse, man havde, da der skete noget ubehageligt for én, og arbejde med den, siger Mogens Christensen.
Han tilbyder hjælp inden for stort set alle genrer. Fra sorg til lavt selvværd. Fra rygestop til depression og eksamensskræk.

Alle kan hypnotiseres, hvis de kan slappe af, og koncentrere sig om at lytte til en stemme, siger han og understreger, at en hypnotisør ikke kan få en person til hvad som helst:

Man kan ikke få en person til noget, som de ikke har lyst til. Langt de fleste vil også kunne huske præcis, hvad der er blevet sagt under hypnosen og hvad der er blevet snakket om.

Lykken er et kram
Det er både mænd og kvinder, men også børn med deres forældre, der finder vej til hypnotisøren. Kundekredsen ligger i en radius af 50-75 kilometer fra Jelling. Mogens Christensen annoncerer på internettet, men får de fleste af sine kunder via mund til øre-metoden.

Jeg bliver nødt til at gøre det godt for at få kunder. Sådan er det i min branche. Jeg møder tit fordommen, at hypnose er noget alternativt – noget hokus pokus – men det synes jeg helt ærligt ikke, det er. Det er bare en samtale, hvor jeg snakker med personen, der er i hypnose. Det er selvfølgelig mest mig, der snakker, men ikke desto mindre – en samtale, der kan hjælpe personen videre i sit liv, siger Mogens Christensen og understreger:
Jeg er lige lykkelig, om jeg hjælper et menneske til at komme sig over sin depression eller sin fobi.

Mogens Christensen arbejder ind til videre som hypnotisør på deltid og bruger resten af sin tid på at lave hjemmesider. Han håber dog, at kundegrundlaget på et tidspunkt kan blive til, at han kan være hypnotisør på fuldtid.

-Jeg vil hellere have et ordentligt kram af én, jeg har hjulpet end lommen fuld af penge. Det andet varmer jo kun kort i baglommen, siger Mogens Christensen.

Flere oplysninger om hypnotisøren kan findes på careteam.kx11.dk.

Drømmer du om at skære ned på smøgerne, dit slikforbrug eller måske noget helt tredje?

Alle har vaner, som de gerne vil af med.
Her får du mine tips til, hvordan du
bryder dine dårlige vaner.

Du vågner, står op og går på toilettet.
Sætter kaffen over, og så er det tid til dagens første cigaret.
Vores liv er i høj grad styret af vaner – af ting, du gør helt automatisk, og uden at du tænker over det. Dine vaner fylder enormt meget i dit liv – både de gode og de dårlige. De gode vaner hjælper dig, men det gør de dårlige på ingen måde, og i langt de fleste tilfælde vil det give dig et forbedre liv at få bugt med de dårlige vaner.

Du er faktisk en robot
Du kører hjem fra arbejdet, helt uden du gør noget kører bilen forbi købmanden, og som en robot får du ind og køber en pose slik, chips eller hvad dine præferencer de nu er.
Det du lige har gjort, er det vi i hypnosen kalder en trigger. Triggeren er det input, der får dig til at gøre noget som i eksemplet ovenfor.
Dine vaner har altid en trigger, altså du gør noget, simpelthen fordi noget bestemt sker. Det sker helt uden for din vilje og din modstandskraft. Det sker Automatisk, ligesom en robot.

Alle de gode vaner betyder, at du slipper for at overveje hvert eneste skridt i dit liv. Du gør simpelthen bare tingene. Du kører i bilen kommer til en rundkørsel, du slipper speederen, orienterer dig bremser, drejer, orienterer dig og drejer igen og sætter foden på speederen, det kører så automatisk, at man nogle gange ikke kan huske hvordan man kom igennem rundkørslen når du er kommet hjem.
Problemet er, at du også, helt automatisk gør ting, der ikke er gode for dig.
Sådan bryder du en dårlig vane
Langt de fleste tror at der er svært at bryde en dårlige vane. Du skal bare have den pose slik på vej hjem fra arbejdet, Sådan har det været i flere år, og sådan er dét!
Der skal faktisk ikke så meget til for at ændre en vane.
Her får du mine gode og helt enkle råd til hvordan du gør.
Først tager du en bevidst beslutning om at ændre din vane. Sådan virkelig beslutter dig. Dybt inde. Så holder du fast i din ændring – og bliver ved med at gentage den, indtil den er blevet til en ny vane. Noget nyt, du gør helt automatisk uden at tænke over det.
Forskerne siger, at det tager mellem 30 og 60 dage at ændre en vane. Sådan helt at ændre den, så den ikke kommer listende ind af bagdøren, og sådan at du ikke falder tilbage i den samme vane igen.
Men hvordan gør du? Start med de her…

5 gode råd til at ændre dine vaner

1. Start med små skridt
Tag en enkelt ting du gene vil lave om på, og den del op i delmål.
Du kender sikkert historien om hvordan man spiser en elefant, man tager en bid ad gangen.
Hvis du forsøger du at ændre alting op én gang, så ligger du lunt i svinget for at det ikke lykkes for dig.

2. Op på hesten igen (denne er vigtig)
Du har sat dig et overkommeligt mål: Du vil kvitte ostemadderne om aftenen i en måned. Det går det fint de første 4-5 dage. Så sker det– BUM! – du sidder pludseligt med 2 ostemadder kl. 21.15 en aften.
Det er halet naturligt at bebrejde sig selv, mange skælder sig selv ud og imaginært banker sig i hovedet og siger ”jeg er også for dum, dum dum dum o.s.v”.
Tanker som ”Det her kommer aldrig til at lykkes” og ”jeg har en ryg som en regnorm”—-uuuuh det er en farlig ting at tænke, for lige her sætter du dig selv på taberholdet, holdet er er helt uden ansvar for sin egen situation.
Det er ene og alene dig der er ansvarlig for dit liv, INGEN anden, men ro på.

Det du skal gøre er ganske enkelt at trække vejret dybt 2-3 gange, og stille og roligt kravle op på hesten igen. Det er helt normalt at falde i, når du vil ændre en – måske endda ret indgroet – vane. Tilgiv dig selv, du har jo bare lavet en fejl.
En landsholdsspiller i håndbold der har lavet 4 mål, og brænder sit 5 skud er jo ikke blevet en dårligere håndboldspiller, og landsholdskarrieren er ikke forbi bare fordi man har lavet en fejl, og den prøver spilleren at rette op på næste gang der afsluttes.
Du har faktisk lige vist, at du godt kunne. Så op på hesten igen, og gør alt hvad du kan for ikke at lave den samme fejl igen.

3. Få hjælp af gode triggers
Du ved det sikkert ikke men meget af din adfærd er styret af dine omgivelser. Du er måske af den overbevisning at du 100 % selv vælger, hvad der lander på din tallerken, når du står ved buffeten til firmafesten
Rækkefølgen af dine muligheder retter præsenteres i, har afgørende betydning for dit valg. Står den usunde mad før de sunde varer, er der en lille eller en stor ske i æblekagen. Vores omgivelser har afgørende betydning for, hvordan vi tager vores valg.
Så hvad pokker gør du her? Det er faktisk ganske enkelt:
Du indretter simpelthen dine omgivelser, så de hjælper dig med at skabe gode vaner, i stedet for at modarbejde dem. Det er ofte få ting, der skal til, for at gøre en forskel i dit liv. Sørg for at dit ”Gufskab” eller hvad du nu har af vane du skal af med, ikke er der eller er tom. Hav altid en skål med frugter og grøntsager du kan tage som en hurtig ”snack”. Aftal med en ven/kollega at i skal gå, træne eller gå/løbe sammen
Altså sådan kort sagt: Ud af syne med de ting som du ikke ønsker – og ind med de ting du ønsker. Det lyder lidt enkelt, men tro mig – det virker.

4. Hold fast i kæden – sæt et kryds!
Du vil gerne ændre en vane som ikke er god for dig. Måske har du besluttet, at du fra nu og af vil skrue lidt ned for mobilen, slut med at tjekke sociale medier døgnet rundt. Første mål er at lade mobilen blive i lommen, når du spiser morgenmad. Næste morgen hiver du havregrynene frem. Mærker trangen til at tjekke Snapchat, men siger ‘niksen’. Nu sætter du et kryds på et stykke papir eller i din kalender!
Jo, jo, den er god nok: Du sætter simpelthen et kryds! På den måde starter du din egen personlige ”vanekæde”, dit ændrings-kryds.
Brug ”vanekæden” til de ting, du gerne vil ændre: Hver gang, du har givet mobilen fred, kørt med cykelhjelm eller gjort noget andet, der er en del af din nye, gode vanekæde, sætter du lige et lille kryds i din kalender.
For hver dag bliver kæden længere og længere. Og når du så – selvfølgelig! – på et tidspunkt bliver fristet til at droppe gulerødderne, grovkiksene eller gåturen, spørger du dig selv: “Det går jo faktisk fint. Vil jeg virkelig bryde kæden nu?”.

5. Brug din viljestyrke om morgenen
Mange eksperter er enige i, at viljestyrke er en begrænset størrelse. De mener også at du har viljestyrke om morgenen. Senere på dagen, i takt med at du bliver udsat for flere og flere fristelser, som du skal modstå, bliver din viljestyrke svækket. Mere og mere svag.
Linda, der har indrettet din lokale 365 butik, kender også alt til det med viljestyrken. I samme øjeblik du træder ind i butikken, mødes du af et bjerg af chips. Længere inde står en palle med flødeboller. Så kommer slikafdelingen. Og du siger: ‘nej, nej, nej’. Så kommer du til kassen, så sker det: To poser slik har pludseligt sneget sig ind mellem dine varer. Du havde jo besluttet, at der kun skulle købes de godt varer som du haves skrevet på indkøbssedlen, 1-0 til Linda fra 365 butikken.
Og hvad kan du så lære af det, kan man spørge? En hel del. En indlysende ting er: ”Sørg for at tage dine sværeste skridt først på dagen”, det er jo der du har mest energi. Du har større chance for at falde i fælden senere på dagen når viljestyrken er mindre. Husk at skrive indkøbsseddel, når du køber ind, gå den igennem inden du går ind, og sig til dig selv ” i dag køber jeg KUN det der står på sedlen”

En klog tysker har engang skrevet:
”„Wir machen zuerst unsere Gewohnheiten, und dann machen unsere Gewohnheiten uns“.

På dansk: “Vi laver først vores vaner, og så skaber vores vaner os”.

Vaner er med andre ord ikke noget at spøge med. De kan have kæmpe betydning for dit liv.

Trænger du til en bedre nattesøvn?

Læs her hvordan jeg har knækket koden.

Der er der ikke noget mere frustrerende end at vågne, før dit vækkeur sal vække dig. Men du er ikke alene. Op til 25% af danskere lider af en eller anden form for søvnløshed.

Så frem for at stresse nå du vågner om nattet, så kan du i denne artikel læse om hvorfor du vågner, og hvordan du kan falde i søvn igen, og samtidigt hvordan du får skabt nogle bedre søvnvaner.

Hvorfor vågner du tidligt?
Når du er stresset, det driller på arbejdet, problemer med familie, forhold, svigerforældre, børn, eller andre betydningsfulde livshændelser, er du mere tilbøjelig til at vågne, inden dit vækkeur ringer om morgenen.

Det er ganske enkelt fordi at dine stresshormoner er for høje. I den modsatte ende af det følelsesmæssige spektrum, hvis du er glad og begejstret for noget, du har gang i den næste dag, eller du føler dig motiveret til at stå op og gå i gang med det, så er du lige så tilbøjelig til at vågne tidligt.

Et bestemt protein spiller en rolle i at du vågner om natten.
“En time før du vågner, stiger et protein kaldet ” Period circadian”, den centrale spiller i vores biologiske ur. “Dette protein sender signalerer i din krop om, at det er tid til at vågne op, og din søvn bliver lettere, og derfor vågner du før dit vækkeur.”

Hvordan falder du i søvn igen?
Når du er vågen klokken 3, er det bedste, du kan gøre for at falde i søvn igen hurtigst muligt. Fokusere på dit åndedrag. Træk luften ind gennem din næse. Pust luften ud gennem munden. Tænk på en begivenhed tidligere i dit lov, der har gjort dig glad eller tryg. Lev dig ind i den mens du ånder ind og ud som beskrevet. Føl at du er der alene eller sammen med familie/venner eller hvem der nu er i din historie.

De er vigtigt at du er seriøs med at leve dig ind i historien, du får min historie her, så du kan se hvordan man kan gøre det.

Jeg er med min kone og mine to drenge på vej til stranden. Vi har parkeret bilen og skal gå 3-400 meter indtil vi når stranden. Jeg har sandaler og korte bukser på, en kortærmet t-shirt. Min kone har en kjole på med sin bikini indenunder. Drengene er i badebukser, de er klar til at komme i vandet, og de spiller lidt fodbold med mig og hinanden. De spørger om vi sal bade straks vi kommer ned til vandet, og jeg siger naturligvis Ja. Vi finder vore sted på stranden og min kone gør pladsen klar, og vi drenge ryger hurtigt i vandet hvor vi bader, og vi har en leg med at jeg løfter dem op i benet, hvor de støder af og kommer en meters penge op i luften idnen de rammer vandet. Det er MEGA skægt. Efter vi har badet kommer vi tlbage til vores plads, hvor min kone har dækket op med tække og madpakker, et par kolde vand til drengene og en kold øl til os begge. Vi spiser og hygger, og har den obligatoriske snak om hvorfor man da skal vente en time med at bade, efter man har spist, og vi er efterhånden nede på 45 minutter.
Drengene får lov til at bade, og vi skal have noget sol, ja jeg skal have en lur, og jeg ligger mig på ryggen og mærker varmen fra sandet, jeg ”skutetr” mig lidt sådan at sandet er behageligt mod min ryg,
Jeg mærker solen bage ned på min krop. Min kone har også lagt sig ned , bærende sin blå bikini med med lyserøde cirkler. (ja det var i starten af 90érne.)
Jeg lægger en hånd op af siden af på hendes lår, og hun siger hmmmm….

Bemærk alle detaljerne lige fra start til slut.

Det du gør her, er at du aktiverer dit underbevidste sind og de mange detaljer ”tvinger” dig til ikke at tænke på de ting der driller dig i din hverdag, og på den måde finder du hurtigt roen igen.

Det er vigtigt at du ikke bliver frustreret over din manglende søvn, frustration, irritation ja endda vrede, ødelægger det for dig.

En anden måde som også fungerer for nogen, er at tømme hjernen ved at skrive sine tanker ned på et stykke papir eller i en telefon.
Ved at skrive dine tanker ned, før du tømt din hjerne, hvilket hjælper dig med at falde i søvn igen. ”

Hvis du til dagligt bruger -app eller en guidet søvnhistorie i en mindfulness -app, kan du også prøve det.

3 ting du skal undgå for at falde hurtigt i søvn igen

Hvis du er seriøs med at falde i søvn igen, skal du undgå at gøre disse tre ting:

Hold fingrene fra din telefon

Mange mennesker har deres telefoner lige ved siden af ​​dem om natten, fordi det fungerer som vækkeur om morgenen. Fristelsen til at tage din telefon midt om natten kan være massiv, men det vil på igen måde hjælpe dig til at falde i søvn igen.

“Blåt lys fra computere eller telefoner efterligner solens naturlige lys, hvilket fortæller sindet, at det er på tide at vågne op”. “Blåt lys undertrykker også kroppens evne til at frigive ”Melatonin”, et hormon, der er afgørende for søvn, i stedet begynder kroppen at producere ”Kortisol” som bare øger din opmærksomhed, og det er det sidste du har brug for.

Tænd IKKE lyset
Ligesom det blå lys fra skærme, signalerer almindeligt lys til din krop, at det er morgen og tid til at vågne. Selvom du er frustreret, så prøv at slappe af i mørket og lav øvelsen som jeg tidligere beskrev.

Hold dig væk fra køleskabet
En midnatssnack sender din krop en helt forkert besked. Alt går i gang i din krop, og det er det sidste du har brug for, når du skal sove.

Påvirker årstider din søvnløshed?
Der er nogen som i vintersæsonen, har det sværere med at blive i søvn. Prøv at skrue lidt ned for temperaturen i soveværelset.

Når du opvarmer dit soveværelse og har måske endda bruger en vinterdyne, skal din krop arbejde hårdere for at forblive kølig. Det kan forstyrre din søvn og få dig til at føle dig mere træt i løbet af dagen.

Hvordan får du en bedre søvn?

Først og fremmest skal du styre dine tanker. Selvom ingen af ​​os er immune over for stressfaktorer i vores liv, kan vi prøve at slappe inden sengetid. Et par gode ”slut på dagen aktiviteter” du kan gøre, kan være ting som læsning, meditation, og lytning til beroligende musik.

Et godt råd:
Brug lidt tid på at oprette en søvnrutine for dig selv. Hvis du kan sove og vågne på et lignende tidspunkt hver dag, er du faktisk stærkt på rette vej. Søvnforskere er helt enige, det er er antallet af uafbrudte timers søvn, der betyder noget, ikke nødvendigvis tiden på dit vækkeur.

Hvis du går i seng på samme tid hver dag, forstærker du din krops søvn-vågne-cyklus, og du vil sandsynligvis vågne op efter syv eller otte timers søvn på et lignende tidspunkt hver dag.
Det er vigtigt at bemærke, at de fleste voksne har brug for mellem syv og ni timers søvn pr. nat, så det er OK at vågne før dit vækkeur, så længe du får nok søvn.

Motion
Sørg for at du får motion 2-3 gange ugentligt af mindst 30 minutters varighed, og hvor din puls er forhøjet i hovedparten af tiden. Men slut ikke dagen med lad ikke træning, kroppen er flere timer om af falde helt til ro igen efter træning.

Mange undersøgelser over hele verden viser at motion forbedrer søvn for mange mennesker og hjælper også med at reducere den tid, det tager at falde i søvn. Derfor bør du prøve at inkludere fysisk aktivitet i din daglige rutine, men ikke de sidste par timer inden du skal i seng.

Jeg håber du kan bruge mine råd til at få forbedret din søvn.

Din hjerne styrer dig mere end du tror

Den legendariske Harry Houdini påstod engang, at han kunne bryde ud af et hvilket som helst fængsel.
Han ville endda gøre det på én time. Intet problem, siger han.

En fængelselsdirektør hører om Houdinis påstand, og tror ikke på ham. Så han udfordrer ham til at bryde ud af hans fængsel.

Houdini accepterer naturligvis udfordringen.

Houdini går selvsikkert ind cellen som han skal bryde ud ad, hvorefter celledøren smækkes i.

Det første Houdini gør er at tage sin jakke af, og derefter sit bælte.
I bæltet er der gemt et 30 centimeters langt tyndt og fleksibelt stykke stål, som han vil dirke låsen op med.

Nu går han igang!

5 minutter går.
15 minutter går.
50 minutter går.

Efter 60 minutter er smilet og selvsikkerheden forsvundet fra Houdinis ansigt, han kan simpelthen ikke låse døren op.
Efter 2 timers kamp, er Houdini badet i sved, han står nu i cellen – fyldt med frustration, frygt og tvivl på sine egne evner.

Houdini indser at han bliver nød til at give op, og giver en ventende fængselsinspektør besked.
Fængselsdirektøren tager derefter fat i døren og lukker den op, og den går op fordi den ikke har været låst. Den var bare blevet lukket.

Men denne påstand er ikke helt sandt, er den?
For døren var jo låst, det var den i hvertfald i Houdinis hoved.
Den var ikke bare låst…Houdini var overbevist om at låsen var den sværeste at dirke op. Som om at det var den bedste lås i hele verden, der var umulig at åbne.

Her er et billede der beskriver Hoidinis situation ganske godt.

Artikler om hypnose 1

Der er et gammelt ordsprog der lyder således:
“If there is no enemy within, the enemy outside can do us no harm”

Din hjerne – dit sind – er den stærkeste modstander du nogensinde vil møde.

  • Den vil fortælle dig løgne.
  • Den vil fortælle dig, at det går galt
  • Den vil fortælle dig at du ikke kan
  • Den vil fortælle dig, at du ikke er god nok.

Den vil gøre alt for at plante tvivl, frygt og usikkerhed i dig.

Men du må ikke lytte disse tanker, for hvis du lytter, vil du stille og roligt begynde at tro på tankerne, og begynde at leve et liv med frygt, dårligt humør og mistrivsel.

  • Måske du allerede har mærket det
  • Hvordan er dit humør, når du sidder fast i overtænkningens fængsel?
  • Hvordan er dit overskud, når du sidder fast i overtænkningens fængsel?
  • Hvordan er dit angstniveau, når du sidder fast i overtænkningens fængsel?

Eller med andre ord:
Hvordan er din livskvalitet, når du sidder fast i overtænkningens fængsel?

Og hvor længe vil du blive ved med at sidde fast i det?

  • Håber du på, at det en dag forsvinder?
  • Håber du på, at der er et quick fix derude?
  • Håber du på, at du det går væk når bare du fejer tanken bort?

Eller vil du tage sagen i egen hånd?
Vil du indse at livsglæde, overskud og styrke kommer indefra?
Vil du gribe livet, slippe overtækningen og forfølge dine drømme?

Det ved kun du.
Men husk på hvad Houdini lærte dig…

De eneste lukkede døre der findes, er i dit eget sind.
Når du opdager, at dit mentale fængsel kun er lavet af tanker, vil du opdage at der aldrig har været noget fængsel.

Artikel fundet på nettet og oversat til dansk.
Ingen copyright

Bearbejd din sorg med hypnose

Bearbejd din sorg med hypnose

Vi bliver alle på tidspunkter i livet udsat for sorg. Vi kan miste familiemedlemmer og venner, som vi er nære med, vi kan opleve svær sygdom, gå igennem en skilsmisse, miste et arbejde eller opleve andre kriser, der kan få os til at føle sorg. Sorg kan være en kompliceret størrelse, og det kan ofte være en hård proces at finde vej ud af mørket og føle glæde og positivitet på ny. Det er ikke ualmindeligt at få en depression oven på en sorg – det er derfor vigtigt at få bearbejdet sin sorg, så man nemmere kan opnå en accept af det, der har forårsaget sorgen.

Sorgreaktioner

Der findes ingen rigtig eller forkert måde at føle sorg på. Den der græder højst og mest er ikke nødvendigvis den der sørger mest. Varigheden og intensiteten på sorgen er forskellig fra person til person. De følelser man kan have i forbindelse med sorg kan både være vrede, afmagt, frustrationer – og også lettelse. Der kan være følelser, der virker så upassende at have, at det kan være svært at snakke med andre om de selvsamme følelser. Sidst men ikke mindst, så kan det også ofte være svært at tale om død, da mange ikke kan rumme eller forstå de store følelser, som man ofte står med i forbindelse med et dødsfald.

Hypnose og sorgbearbejdning

Hypnose kan være en effektiv måde at finde vej ud af sorgen igen. Med hypnose lærer du at kunne være i din sorg på en måde, så du ikke føler den altopslugende fornemmelse af sorg og afmagt mere. Du lærer at kunne tale om din sorg, uden at få den knugende fornemmelse i maven, som du tidligere har levet dagligt med. Situationerne der tidligere har frembragt og forstærket sorgen, bearbejdes på en nænsom måde gennem hypnosen, så du lærer at leve med sorgen.

Behandlingerne suppleres med selvhypnose i dine hjemlige omgivelser. Lydfilerne, som du skal lytte til, er udviklet af førende hypnotisører i USA. Selvhypnosen vil gøre brug af teknikker, som din underbevidsthed dagligt går ind og bearbejder – og som i sidste ende vil gøre dig fri af din selvdestruerende sorg.

Hypnose er for alle

Hypnose er for alle, uanset alder, og stort set alle mennesker kan hypnotiseres. Nogle har nemmere ved at gå i hypnose end andre, men det er kun få mennesker der er upåvirkelige af hypnose. Det er vigtigt at understrege, at hypnose aldrig vil kunne få dig til at gøre ting, som er strid med dine egne grænser og din tro. Din kritiske sans er hele tiden i gang under hypnosen, og den vil løbende sortere i det, du hører.

Kontakt Klinik Careteam i dag på T: 2370 4747, så kan vi tale om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Fobi - en frygt for frygten

Vi er alle bange for et eller andet, men når frygten fuldstændig overtager, og vi har svært ved at fungere i hverdagen på grund af angsten, så er der tale om en fobi. Helt overordnet er der tre diagnoser for forskellige fobier:

  • Agorafobi
  • Socialfobi
  • Enkeltfobi

Agorafobi er angst for åbne pladser. Man er bange for at færdes alene uden for vante omgivelser, det kan være på offentlige steder, som f.eks. supermarkedet, toget, bussen, skolen mv. Personer, der lider af agorafobi er bange for at få et panikanfald disse steder. De kan både være bange for selve panikanfaldet, fordi det kan være pinligt, eller fordi de kan være bange for at ingen kommer dem til undsætning, hvis anfaldet pludselig kommer.

Socialfobi er overdreven angst i sociale situationer. Samvær med andre mennesker bliver ulideligt for personer med socialfobi, og frygten for at blive kritisk iagttaget og for at opføre sig pinligt, styrer og kontrollerer én på en meget usund og uhensigtsmæssig måde, der ikke kun bliver ødelæggende for én selv, men også ens nærmeste.

Enkeltfobier er frygten for specifikke ting eller situationer, det kan være alt fra edderkopper til offentlige toiletter. Der findes omkring 500 navngivne fobier. At være bange for en enkelt, specifik ting er ofte ikke lige så invaliderende og indgribende i ens liv, som hvis diagnosen er agorafobi eller socialfobi. Dermed ikke sagt, at en enkeltfobi ikke også kan afstedkomme voldsomme reaktioner i den fobiske situation.

At leve med en fobi

Vi skal kunne mærke frygt, det er et urinstinkt i os alle. Det er vores måde at være på vagt i farefulde situationer. Men for personer med en fobi, kan dette frygtinstinkt tage overhånd og få én til at blive bange, også når der ikke er fare på færde. Følgende symptomer kan opstå:

  • Hjertebanken
  • Rysten
  • Øget svedproduktion
  • Svimmelhed
  • vejrtrækningsproblemer
  • Panik angst

For nogle kan en fobi fylde enormt meget, for andre fylder fobien måske ikke så meget. Undgår du ting, situationer og steder, som kan udløse angsten, bliver din angst blot forstærket – da det er din forestillingsevne, der forstærkes, når du undgår det, du frygter. Måske begynder du helt at indrette dit liv efter din fobi, et liv der med tiden vil blive mere og mere ødelæggende for dig. Slip bekymringerne og angsten og søg hjælp, så du kan blive fri for din fobi.

Enkeltfobier kan fjernes ved hjælp af hypnose

Vi er et produkt af vores fortid. Igennem hele livet, og især i barndommen, er vi meget modtagelige for alt, hvad der sker i vores liv. Ønsker du at komme fri af en fobi, er forandring muligt, hvis du ønsker det. Hypnose er en tilstand, der tillader os at grave dybt ned i underbevidstheden – der hvor alle vaner, mønstre, følelser og oplevelser er. Under hypnosen er du i en naturligt forekommende bevidsthedstilstand, der ligger mellem at være vågen og at sove. Din kritiske sans er hele tiden i gang og sorterer i det, du hører. Du vil derfor aldrig gøre noget, der er i strid med dine egne grænser og din tro.

Hvordan foregår en behandling typisk?

Først og fremmest skal vi sammen finde frem til oprindelsen til din frygt. Først når vi har analyseret os frem til årsagen til problemet, kan du frigøres fra din følelsesmæssige belastning.
Du vil ikke blive eksponeret for det, du har en fobi overfor i forbindelse med din behandling på klinikken. Det er kun dine tanker i forbindelse med fobien, der vil blive arbejdet med. Hvor mange behandlinger det kræves, kommer altid an på omfanget af problemet.

På klinikken suppleres konsultationerne med selvhypnose i dine egne vante omgivelser derhjemme. Vi anvender de nyeste hypnoseteknikker og lydfiler, udviklet af førende hypnotisører i USA. Selvhypnosen gør brug af teknikker, som din underbevidsthed dagligt bearbejder.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan hypnose kan afhjælpe dig og din fobi, så kontakt Klinik Careteam i dag på T: 2370 4747 for yderligere spørgsmål og tidsbestilling.

Hypnose gør det lettere for hjerneskadede at multitaske

Hjerneskadede kan blive bedre til at have mange bolde i luften ved hjælp af hypnose.
Det indikerer nye danske studier.

Læs mere

Bliv migrænefri med hypnose

Bliv migrænefri med hypnose

Migræne er Danmarks 3. største sygdom. Migræne kommer i mange forskellige former, men gængs for dem alle, er, at sygdommen er forbundet med en betydelig nedsættelse af funktionsevnen samt livskvaliteten. Ofte ledsages migrænen af kvalme, opkastninger, flimren for øjnene og lyd- og lysoverfølsomhed, som kræver sygedage fra arbejdet.

Smerter og hypnose
Hypnose er en gammel behandlingsform, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet, som har vist sig at være en effektiv metode til smertelindring og behandling af kroniske smerter. Hypnose har vist sig at være et stærkt redskab til at blive fri for mange lidelser og smerter – både gentagende og kroniske smerter.  I hypnose arbejdes der med dit ubevidste sind, mens dit bevidste sind slapper af. Det er derfor aldrig muligt at blive hypnotiseret, hvis ikke du selv har et ønske om det. For at kunne blive migrænefri med hypnose, kræver det grundlæggende, at du er klar til slippe smerterne, eller har et ønske om det.

Hvad udløser et migræneanfald?
Det vides ikke med sikkerhed, hvad migræne helt præcist skyldes. Man ved dog, at blodkarrene i hjernen udvider og trækker sig sammen, når man har et migræneanfald – men der kan være mange forskellige faktorer, der udløser et anfald. Migræne har ofte en følelsesmæssig og underbevidst årsag. I hypnose forsøger vi, at finde årsagen til dine tilbagevendende migræneanfald. Ubehagelige oplevelser fortrænges for det meste, eller bliver glemt som en ubetydelig hændelse af det bevidste sind.

Et eksempel kan f.eks. være, hvis en person har været med i en tragisk bilulykke – en hændelse, der kan være startskuddet til en kronisk eller en ofte gentagende hovedpine, der udløses hver gang, personen sætter sig ind i en bil. Migrænen vil kunne afhjælpes med hypnose ved at gå tilbage til hændelsen, få fjernet den dårlige følelse og få ændret på underbevidsthedens oplevelse af det skete.

Metoder til smertelindring med hypnose
For at blive migrænefri med hypnose, er det vigtigt, at du er villig til at arbejde med dig selv. Du får teknikker, som du kan bruge hver gang et anfald er under opsejling. En tricker kan være at sætte sig ned med lukkede øjne, mens man slapper af og presser tommelfinger og pegefinger mod hinanden. Denne handling vil få din underbevidsthed til at forstå signalet om at blive smertefri.

 

På Klinik Careteam bruger vi også selvhypnose i vores behandlinger. Vi anvender de nyeste hypnoseteknikker og lydfiler, udviklet af førende hypnotisører i USA. Fra den første behandling skal du derfor også afsætte tid til selvhypnose. Selvhypnosen gør brug af teknikker, som din underbevidsthed dagligt bearbejder.

Er hypnose farligt?
Det korte svar er, nej – på ingen måde. Hypnosetilstanden føles rar og afslappende. Du er aldrig i en sovende tilstand, når du hypnotiseres, men derimod i en naturligt forekommende bevidsthedstilstand, der ligger mellem at være vågen og at sove. Din kritiske sans er derfor hele tiden i gang og sorterer i det, du hører. Hypnose vil aldrig kunne få dig til at gøre ting, som er i strid med dine egne grænser og din tro.

 

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan hypnose kan afhjælpe dig og dine migræneanfald, så kontakt Klinik Careteam i dag på T: 2370 4747 for yderligere spørgsmål og tidsbestilling.

 

Hypnose kan hjælpe særligt sensitive

Bare det at du får at vide at du er meget sensitiv, vil gøre dig mere sensitiv.
I det øjeblik at man f.eks. af sine forældre en clairvoyant, alternativ behandler eller en læge, får at vide at man er særlig sensitiv, og når f.eks. forældrene taler om det til andre mens man hører på, så sker der faktisk det at man bliver mere og mere sensitiv, hvilket er det modsatte af at være følelsesmæssig robust.

I den verden vi er i, har alle behov for en vis grad af følelsesmæssig robusthed, så vi ikke bliver følelsesmæssigt kapret af alle de påvirkninger vi får, fra de mennesker vi møder på vores vej.

En vis form for følelsesmæssig robusthed vil virkelig gavne den meget sensitive, for vi kan ikke undgå at blive udsat for følelser i løbet af vores hverdag, vi kan ikke undgå at blive udsat for en adfærd fra andre der kan udfordre eller provokere den meget sensitive person.

Læs artiklen

Hypnose kan fjerne sukkerafhængighed (Jan. 2013)

afhangighed_colaLokalavisen Jelling, var i januar 2013 på besøg i klinikken.
Journalisten Lasse Skov og jeg fik en god snak om Hypnose og dens mange gode virkninger.

Læs artiklen

Din hjerne styrer dig mere end du tror
En spændende historie.
 
En ung mand med store mavesmerter, åndenød og stærkt forhøjet blodtryk bliver i 2010 bragt ind på et dansk hospital.
Det viser sig, at han har forsøgt at begå selvmord og i forsøget har tømt et glas piller, han havde stående.
Lægerne forsøger at lindre hans tilstand, men uanset hvad de gør eller giver ham, bliver hans tilstand ikke stabiliseret – den forværres. Han får sværere og sværere ved at trække vejret, hans puls og blodtryk stiger faretruende, og mavekramper er ved at rykke ham i stykker. Til alt held har manden medbragt sit pilleglas, men det viser sig, at han deltager i et lægemiddelforsøg, så glasset fortæller ikke, præcis hvad det er, han har indtaget alt for store mængder af.
Lægerne er ved at miste kontakten til manden, da de omsider får fat i den læge, der leder forsøget.
Da lægen i al hast ankommer til hospitalet, kan han fortælle, at manden ganske rigtigt deltager i et medicinforsøg, men at han uden at vide det er i kontrolgruppen, og at det, han har slugt et helt glas af, er fuldstændig uskadelige kalktabletter – altså placebo.
Da manden hører det, begynder han straks at få det bedre, og der går mindre end et kvarter, før hans tilstand er helt stabil. Blodtryk, puls, vejrtrækning, maven – alt er fuldstændig i orden, bortset fra nogen træthed oven på forskrækkelsen.

Historien demonstrerer denne artikels vigtigste pointe. Hvis troen alene næsten kan slå os ihjel – hvad kan den så ikke bruges til, hvis vi bruger den positivt?!
Ikke så underligt, at hjernen er blevet moderne. Der udgives på verdensplan over 35.000 videnskabelige artikler om hjernen, og det er kronede dage for hjerneforskere. Det skyldes ikke, at alle hjernens mysterier er løst, for det er de ikke. Men gennem de seneste år er der sket en langsom, men sikker, udvikling mod en øget bevidsthed, og med den anes konturen af en fremtid, hvor det er os, der styrer hjernen, og ikke omvendt.
Det er egentlig en besynderlig tanke, at vores hjerne kan styre os, men du kender sikkert situationer, hvor dine tanker og følelser løber af med dig, og du agerer uhensigtsmæssigt og i virkeligheden stik imod, hvad din bagvedliggende hensigt er.
Du kan f.eks. være skuffet over, at din partner kommer sent hjem fra arbejde, fordi du har glædet dig til at se ham. Da han endelig kommer, overfuser du ham, så det ender med, at han går igen eller sætter sig i et hjørne og læser. Hensigten var, at I skulle være sammen, men resultatet blev det modsatte.
Hvis vi antager, at vi kan styre vores hjerne, i stedet for at den styrer os, bliver præmissen en helt anden.
Når jeg til foredrag taler om at styre hjernen og dermed tankerne, er der mange, der protesterer. „Det kan man da ikke,“ „Det sker jo bare,“ „Det er jo ikke noget, jeg er herre over.“
Hertil er der bare ét spørgsmål: Hvem er så herre over det?
Hvis svaret er, at det er det, andre gør, der får mig til at tænke og føle, så er der også kun én ting at sige til det:
Hvor længe vil du acceptere, at det, andre gør og siger, skal afgøre, hvordan du går rundt og har det?
Hvad nu, hvis du havde afgørende indflydelse på dine tanker og selv tog styrepinden i dit liv – hvad kunne det betyde for dig?
 

Vidste du at med hypnose kan man påvirke alt hvad der ligger i det underbevidste sind (egne overbevisninger) og på den måde er det meget nemmere at skifte retning…..

Teksten er inspireret af bogen “Du bliver hvad du tænker” af Jørgen Svenstrup

Har du det dårligt og mangler du motivation?

Fra offer til en bedre version af dig selv.

Din rejse mod et bedre liv, kan starte med at du tager ansvar for din situation

Hvordan jeg kan vende andres modstand til min styrke, hvordan kan jeg nyde livet, når andre ødelægger det for mig? Jeg har ikke råd til det, jeg drømmer om. Min chef er en idiot. Min partner er urimelig. Min barndom var forfærdelig.

Hvordan kan hypnose hjælpe mig med det?
Det kan jo ikke ændre på fortiden eller andre mennesker.
Vi er alle påvirket af vores omgivelser. Vi møder glæder og sorger i livet, ofte sammen med andre. Mange af de udfordringer, vi står over for, handler om andre mennesker eller ting, vi ikke har magt over.
Måske har du en chef, der er sur og uretfærdig. Måske har du en ven eller kæreste, der svigter dig. Måske er du frustreret over, hvordan andre kører bil eller over klimaet. Eller måske har du en barndom, der stadig plager dig.

Du kunne skifte dit perspektiv til:
Hvordan kan jeg få det bedre – når andre ikke ændrer sig eller opfører sig bedre?

Hvis du kommer til mig med et problem, der skyldes andre mennesker, vil jeg først sige, at jeg ikke kan ændre på andre, det eneste, jeg kan ændre på, er dig.
Det ved du jo også godt, dybest inde. Men når vi er fanget i stærke følelser, kan vi ikke altid se tingene klart. Det er helt normalt, for det er sådan vores hjerner virker.

Så du kan ikke gøre noget ved din chef eller de mennesker, der er onde eller utro. Men du kan gøre noget ved dine egne følelser, tanker og handlinger.

Skift dit perspektiv lig med nye muligheder
Du kan fx spørge dig selv, om alle andre ville have det på samme måde, hvis de var i din situation. Ville alle reagere ens, hvis de havde dit liv? Det er ikke for at give nogen skylden. Det er bare et simpelt ja/nej spørgsmål.

Hvis et andet menneske kunne tackle situationen anderledes, hvordan ville de så gøre det?

Det er en meget enkel måde der kan få dig til at indse, at du kan begynde at se tingene fra en anden vinkel, reagere på en anden måde og opleve tingene anderledes.

Når du begynder på det, kan der åbne sig nye muligheder, som du ikke kunne se før.
Få støtte til at finde vej

Nogle gange har man brug for støtte til at ændre på sine egne følelser, tanker og handlinger. Det er lige præcis det, hypnose kan hjælpe dig med.

De fleste af de følelser og tanker, vi har, kommer automatisk uden at vi tænker over det. De er baseret på, hvad vi har lært, gjort, følt og tænkt før.

Med hypnose kan du skabe nye veje og dermed begynde at se dine udfordringer i et nyt lys.
Når du selv ændrer dig, er det min erfaring at man ofte pludselig finder energien, til at finde nye løsninger eller at få kontrollen tilbage over noget, der virkede helt umuligt før.

Føler du dig fastlåst i et problem, der dræner dig for energi og glæde? Tag det første skridt mod en positiv forandring og book en gratis samtale med mig. Med hypnoseterapi kan du ændre dine tanker, følelser og handlinger på en dybere plan.

Book din afklarende samtale i dag

Hypnoseterapi kan hjælpe dig med at klare teori- og køreprøver

Hypnoseterapi har længe været anvendt som en effektiv metode til at hjælpe folk med at overvinde forskellige problemer, herunder angst, fobier og afhængigheder, men er også meget effektivt til at hjælpe folk med at bestå teori- og køreprøver.

Teori- og køreprøver kan være en kilde til stress og angst for mange mennesker. Angst og nervøsitet kan føre til, at folk ikke klarer sig så godt, som de ellers ville have gjort, og nogle kan endda dumpe prøverne gentagne gange, hvilket kan føre til yderligere stress og angst. Hypnoseterapi kan være en måde at hjælpe folk med at tackle disse udfordringer og øge deres selvtillid og selvværd.

En hypnoseterapeut arbejder med klienten for at hjælpe med at identificere og tackle årsagen til angsten og nervøsiteten i forbindelse med prøverne. Dette kan indebære at hjælpe klienten med at reducere stress og angst, ændre negative tankegangsmønstre og øge deres selvtillid. Hypnoseterapi bruges også til at hjælpe klienten med at visualisere sig selv i en succesfuld prøvesituation og opbygge en følelse af tillid og selvværd.

En fordel ved hypnoseterapi er, at den er en ikke-invasiv og naturlig metode til at tackle angst og nervøsitet. Der er ingen medicin involveret, og der er ingen risiko for bivirkninger. Det er også en relativt hurtig metode til at opnå resultater, og klienter kan normalt forvente at se forbedringer efter blot et par sessioner.

Det er vigtigt at bemærke, at hypnoseterapi ikke er en mirakelløsning, og det kan ikke garantere, at en person består deres teori- eller køreprøve. Det kan dog være en hjælp til at reducere angst og nervøsitet og øge en persons selvtillid og selvværd, hvilket kan give dem de bedste forudsætninger for at klare sig godt i prøven.

Hvis du overvejer hypnoseterapi som en måde at tackle angst og nervøsitet i forbindelse med teori- og køreprøver, er det vigtigt at finde en kvalificeret og erfaren hypnoseterapeut.

Slut med løbende næser og kløende øjne

Slut med løbende næser og kløende øjne

Mere end 20% af alle danskere døjer med forskellige former for allergi, og det tyder ikke på, at tallet falder – snarere tværtimod. En af forklaringerne kan være, at vi i den vestlige verden har ændret livsstil og hygiejne, og det har ændret vores måde at reagere på overfor mikroorganismer. Vores immunforsvar har behov for at komme i kontakt med bakterier og mikroorganismer på et tidligt stadie i livet, så det kan reagere hensigtsmæssigt på disse faktorer senere hen. Ellers vil harmløse ting, som f.eks. pollen og husstøvmidler, få immunforsvaret til at reagere voldsomt, for det har ikke lært, at disse organismer er ufarlige for os.

 

Allergityper

Allergi kan deles op i de to mest almindelige former for allergi:

  • Straksreaktion (type I)
  • Kontaktallergi (type IV)

Straksallergi kan være høfeber, nældefeber eller astma, og symptomerne opstår som regel minutter efter, at man har været udsat for allergenet. Kontaktallergi er også det samme som hudallergi og opstår ved hudkontakt med kemiske stoffer. Parfume, farvestoffer, metaller og konserveringsmidler er nogle af de mest gængse stoffer, der kan udløse hudeksem.

Allergi er ikke kun en udbredt kronisk lidelse, det er også en lidelse der forlænges og forværres, hvis man er stresset. Allergikere med dårligt psykisk almentilstand er altså ekstra udsatte.

 

Startskud til en allergi

Der kan være mange andre årsager til udvikling af en allergi. Stress, traumer eller ubehagelige oplevelser kan også være startskuddet til en allergi senere hen i livet. Har du tidligere kunne tåle hunde og katte, men i voksenårene pludselig udviklet en allergisk reaktion overfor selvsamme dyr, så kan årsagen til allergien være en fysisk reaktion, der fortæller om et traume, der kan være fastlåst i din psyke.

 

Hypnose kan være med til at gøre dig fri af din allergi” 

Tager du til lægen med din allergi, så vil behandlingen som regel være antihistamin. Foregriber du pro
blemstillingen anderledes an med hypnose, vil du kunne lære kroppens immunforsvar, at hunde/katte/støv/pollen mv. slet ikke er farligt for dig, og du vil kunne indstille immunforsvaret til ikke at reagere på denne form for stimuli i fremtiden. Dine allergiske reaktioner vil efter kort tid mindskes eller helt forsvinde.

Lad ikke længere din allergi styre og begrænse dig i dit liv. Hypnose kan være med til gøre dig fri af din allergi uden brug af medicin og de bivirkninger, der følger i kølvandet. Ofte er to til tre behandlinger nok til at allergien er fuldstændig forsvundet.  Behandlingerne suppleres med selvhypnose i dine egne vante omgivelser. Her vil du lytte til lydfiler, udviklet af førende hypnotisører i USA. Selvhypnosen gør brug af teknikker, som din underbevidsthed dagligt går ind og bearbejder.

Få det bedre med din allergi allerede i dag og undgå helt medicin. 
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan hypnose kan afhjælpe dig og din allergi, så kontakt Klinik Careteam i dag på T: 6167 2887 for yderligere spørgsmål og tidsbestilling.

Hypnose kan hjælpe dig på vej mod lyset igen

Hypnose kan hjælpe dig på vej mod lyset igen

Vi kan alle blive ramt af en depression. Det anslås at omkring 15% af den danske befolkning bliver diagnosticeret med en depression i større eller mindre grad. Depression opstår som oftest af en belastning fra ydre forhold. De fleste mennesker kommer sig af en depression, men har man først haft en depression, øges risikoen for senere at få depressioner.

Depression er en psykisk sygdom, som viser sig ved, at man er nedtrykt, ikke har lyst, interesse eller energi og er mere træt end normalt. Symptomerne skal have stået på i mindst to uger, før tilstanden betegnes som en depression. Der skelnes mellem svære, moderate og lettere depressioner. Har du haft symptomerne i flere år, kan sygdommen have udviklet sig til en kronisk tilstand, der kaldes dystymi. Hypnose kan bruges ved alle former for ønskede forandringsprocesser. Lider du af en svær depression, anbefales det at tage kontakt til egen læge.

Det ubevidste sind lagrer også de gode oplevelser

Vi bruger al vores energi i løbet af dagen på at tænke logisk og analytisk med vores bevidste sind. Men vores bevidste sind har kun en begrænset lagringsplads i vores hjerne, hvorimod vores ubevidste sind lagrer alt, hvad vi har hørt, set, smagt, duftet og fornemmet. Med andre ord, så er vores ubevidste sind også fyldt med positive, glade og trygge oplevelser. Hypnosen rettes mod dit ubevidste sind og ændrer og påvirker dit sind i en positiv retning og er med til at skabe en varig forandring i dit mentale sind. Når du hypnotiseres, er dit bevidste sinds kritiske evne i bero, og dit ubevidste sind kan derfor nemt og naturligt tage imod de forslag, som du bliver præsenteret for under hypnosen.

Bliv glad for livet igen med hypnose

Det påvirker livskvaliteten at have en depression, uanset hvilken form, der kan være tale om. Hypnose kan være med til finde frem til og bearbejde de udløsende faktorer, så dit livsmod og overskud vender tilbage igen. Hypnose kan med andre ord være med til at give dig glæden og det gode liv tilbage.

En hypnosebehandling mod depression består af et forløb på 3-5 gange på klinikken. Konsultationerne suppleres med selvhypnose med lydfiler derhjemme af en halv times varighed pr. gang, samt telefoniske møder af kortere varighed gennem hele forløbet. Lydfilerne er udviklet af førende hypnotisører i USA, og vil udover at give dig afslapning og ro, give dig teknikker, som din underbevidsthed dagligt går ind og bearbejder, og som i sidste ende vil føre til nye, sundere måder at tænke på.

Hypnose behandler ikke kun dine symptomer, men er med til at forebygge tilbagefald senere i livet. Hypnosen kan hjælpe dig på vej mod lyset igen og en sund sindstilstand. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan hypnose kan afhjælpe dig og din depression, så kontakt Klinik Careteam i dag på T: 2370 4747 for yderligere spørgsmål og tidsbestilling.

Slip din angst med hypnose

Slip din angst med hypnose

Det er en god ting at kunne mærke angst, da det er en naturlig overlevelsesmekanisme, mennesket har haft i årtusinder. Vi mærker frygten og et alarmberedskab går i gang i hele kroppen. Vi ved, at nu skal der kæmpes eller flygtes.

Enkeltfobier er den hyppigste psykiske lidelse. Højder, edderkopper, slanger, at flyve, tandlæger, er blot nogle af de mest gængse eksempler på enkeltfobier. Angsten for noget kan melde sig ved katastrofetanker – altså stærkt overdrevne tanker om en situations farlighed. Hos mange mennesker kan angsten helt tage over i disse situationer, og det kan være ødelæggende og belastende for dig, som skal leve med fobien – og det kan samtidig påvirke dine omgivelser negativt.

 

Forskellige former for angst

Hypnose er ikke kun et effektivt og kraftfuldt redskab til at håndtere enkeltfobier. Der findes mange forskellige former for angst, hvor hypnose kan have en gavnlig effekt.

Her er et udpluk af de mest karakteristiske angstlidelser:

  • Eksamensangst
  • Præstationsangst
  • Socialangst
  • Generaliseret angst
  • Separations angst
  • Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)
  • Tvangstanker (OCD)

 

Årsagen til angsten

Udsættes vi for en fobi, udløser det ofte et panikanfald, og det giver sig til udtryk både fysisk og psykisk og kan være voldsomt ubehageligt. Når følelsen af angst og nervøsitet fylder kroppen, er vi fanget i en form for usikkerhed og mindreværd, for vi kan ikke leve op til vores egne eller andres forventninger i selve situationen. Det er derfor også helt forståeligt, at vi undgår at opleve situationen igen.  I hypnose arbejder vi med at finde selve årsagen til angsten. Formålet med hypnosen, er, at få kontrol over angsten, så den ikke opstår igen i en lignende situation.

 

Forståelse for situationen

Hypnose hjælper med at bearbejde årsagen til angsten/fobien. Episoden analyseres med en speciel hypnoseteknik, som gør, at du forstår dit handlemønster.  Negative følelser og overbevisninger erstattes med positive følelser.  Dit selvbillede styrkes, og du lærer teknikker, der gør, at du kan håndtere din angst. Når du har en forståelse for, hvorfor angsten er der, så bliver du også mindre bange for den. Du får med andre ord kontrollen tilbage.

 

Vigtigt med behandling

Det er meget vigtigt, at få behandling for sin fobi, da angsten kan udvikle sig og begynde at kontrollere dig, så du bliver angst for at blive angst. Angsten kan tage over og fylde så meget i livet, at det kan være ødelæggende. Du kan med fordel læse mere om angst på www.angstforeningen.dk

Behandling med hypnose

På Klinik Careteam anvender vi de nyeste hypnoseteknikker og lydfiler, udviklet af førende hypnotisører i USA.  Ofte vil selvhypnose indgå som en del af din behandling, hvor du selv kan fortsætte din positive selvudvikling og tro på dig selv i dine egne, vante hjemme omgivelser.

Selvhypnosen gør brug af nogle teknikker, som underbevidstheden dagligt bearbejder. Det kan være lidt forskelligt, hvor lang tid det tager, at komme fri af angsten i forhold til en fobi, da det altid afhænger af den enkeltes evne til at bearbejde årsagen til angsten.

Kontakt Klinik Careteam allerede i dag på T: 2370 4747 for spørgsmål og tidsbestilling.

 

Røgfri med hypnose

Røgfri med hypnose

​Er du træt af at være afhængig af cigaretter? Vil du gerne slippe for de sundhedsskader, der følger med rygning? Vil du gerne spare penge og få mere energi? Så er det tid til at stoppe med at ryge – og hypnose kan hjælpe dig med det!

Hypnose er en effektiv og naturlig måde at ændre dine vaner og tankemønstre på. Med hypnose kan du nemt og hurtigt blive røgfri, uden at tage på i vægt eller opleve abstinenser.
Hypnose er baseret på videnskabelig forskning og har en høj succesrate. Hos Klinik Careteam har vi siden 2008 løbende udviklet og forbedret et rygestopforløb, der har op i mod 90% tilfredshed blandt vores kunder.
Vi tilbyder også en gratis afklarende samtale, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål om hypnose og rygestop.

Hvordan virker hypnose? Hypnose er en tilstand af dyb afslapning, hvor du er mere modtagelig for positive forslag. Hypnose arbejder med dit ubevidste sind, som er ansvarlig for dine vaner, følelser og automatisk adfærd.
Ved at påvirke dit ubevidste sind, kan hypnose hjælpe dig med at slippe af med din rygetrang og erstatte den med sunde og glade følelser.

Hypnose er ikke magi eller hokus pokus.
Du er altid i kontrol over dig selv, og du kan ikke hypnotiseres til noget, du ikke vil. Hypnose kræver, at du har et reelt ønske om at stoppe med at ryge, og at du har tro og overbevisning på, at det kan lade sig gøre.

Hvad får du ud af at stoppe med at ryge?
Rygning er en af de største årsager til sygdom og død i Danmark. Hvert år dør omkring 13.600 danskere på grund af rygning, og mange flere lider af kroniske lidelser som KOL, hjertekarsygdomme og kræft. Rygning påvirker også din livskvalitet, din økonomi og dit udseende.

Når du stopper med at ryge, vil du hurtigt mærke en forskel på dit helbred og dit velvære. Du vil få en bedre vejrtrækning, et stærkere immunforsvar, et forbedret kredsløb og en lavere risiko for alvorlige sygdomme. Du vil også spare penge, få mere energi, se yngre ud og lugte bedre. Du vil kort sagt få et sundere og lykkeligere liv!

Hvordan foregår et rygestopforløb hos Klinik Careteam?
Hos Klinik Careteam bruger vi de nyeste og mest effektive hypnoseteknikker og lydfiler, som er blevet løbende forbedret siden 2008.
Et rygestopforløb består af to sessioner, som foregår i klinikken i Løgstør.

Den første session varer ca. 90 minutter, hvor vi taler om din rygehistorie, dine motivationer og dine mål. Derefter får du en grundig forklaring på, hvordan hypnose virker, og hvad du kan forvente af behandlingen.
Så lægger du dig til rette i en behagelig stol, og vi begynder hypnosen. Du vil opleve en dejlig afslappet tilstand, hvor du lytter til min stemme og de positive forslag, jeg giver dig.
Efter hypnosen vil du føle dig frisk og klar til at starte dit nye liv som ikke-ryger.

Efter den første session får du en lydfil med hjem, som du skal lytte til hver dag i ca. 12 minutter i tre uger.
Lydfilen ekstra gratis rygestophypnose, der forstærker effekten af den første session og hjælper dig med at holde fast i din beslutning om at være røgfri.

Den anden session er en kontrol-session, som finder sted en uge efter den første session. Den varer ca. 60-90 minutter, hvor vi følger op på din proces, tjekker din tilfredshed og eventuelt justerer nogle ting, hvis det er nødvendigt.
Efter den anden session er du færdig med dit rygestopforløb, og du kan nyde dit nye liv som ikke-ryger – uden abstinenser og uden at savne cigaretterne.

Er du klar til at blive røgfri?
Hvis du er interesseret i at høre mere om vores rygestopforløb, eller hvis du vil bestille en tid, så kontakt os i dag på T: 2370 4747.
Vi tilbyder også en gratis og uforpligtende afklarende samtale, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål om hypnose og rygestop. Book afklarende samtale
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at blive røgfri for altid!

Har du det dårligt og mangler du motivation?

Igennem vintermånederne kan det være svært at finde overskuddet og motivationen. Det kan være befriende at møde mennesker med masser af motivation og gå på mod. Jeg kom forbi et par videoer med Nick Vujicoc, som er et klasse eksempel på motivation.

Advarsel:
Mangler du overskud og motivation, og ønsker at blive i denne tilstand skal du ikke se videoen.
– Video 1  (åbner i nyt vindue) varighed 7 min
– Video 2  (åbner i nyt vindue) varighed 3 min.

Perfektionisme stjæler glæden

Perfektionisme stjæler glæden

Perfektionisme er ikke en sygdom eller en diagnose. Perfektionisme bunder i en frygt for, at du ikke er god nok eller dygtig nok, og derfor higer du efter anerkendelse og bekræftelse gennem resultater. Et selvværd baseret på ydre resultater, er et lavt selvværd, hvorimod et sundt selvværd kommer af en grundlæggende følelse af at være acceptabel og værdifuld. Selvom perfektionisme ikke er en sygdom i sig selv, kan overdreven perfektionisme i yderste konsekvens føre til stress, spiseforstyrrelser, selvmordstanker, udbrændthed, depression og angst.

Uhensigtsmæssig perfektionisme

Det er som udgangspunkt altid godt at have mål og standarder for sig selv, men det skal ikke fratage dig al din energi, overskud og glæde, så det i sidste ende bliver skadeligt for dig selv – og dit eget helbred.  At stræbe efter det perfekte er en evne, der værdsættes i uddannelsessystemet og senere hen på arbejdspladsen. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at den perfektionistiske stræben efter at opnå det bedste resultat er meget tæt forbundet med den perfektionistiske bekymring, hvor tvivlen og selvbebrejdelsen lurer lige i overfladen. Selvbebrejdelse over ikke at leve op til sine egne skyhøje standarder.

Presser du dig selv for hårdt, og tilsidesætter du vigtige behov og forholdet til andre mennesker i jagten på det perfekte, er der tale om uhensigtsmæssig perfektionisme, der er skadeligt for dig. Du stiller urimeligt høje krav til dig selv, som til sidst gør, at du mister perspektivet over, hvad der er vigtigt og uvigtigt. Den selvorienteret perfektionisme, hvor du retter dine høje standarder mod dig selv, er den mest almindelige form. Retter du derimod standarderne mod andre, er der tale om andenorienteret perfektionisme. Oplever du derimod, at andre stiller perfektionistiske krav til dig, er der tale om socialtforeskreven perfektionisme. Alle former for perfektionisme kan behandles.

 

Få glæden tilbage med hypnose

Uhensigtsmæssig perfektionisme påvirker din livskvalitet. Hypnose kan hjælpe dig med at give slip og sætte mere realistiske og passende mål og krav for dig ved at sætte det hele i perspektiv, så du samtidig har glæde, energi og overskud i dit liv – samtidig med at du skaber resultater.

Hypnose kan med andre ord give dig glæden og det gode liv tilbage. En behandling mod perfektionisme består af 2-3 besøg af 1-1,5 times varighed inden for en periode på 2-3 uger. Konsultationerne suppleres med lydfiler derhjemme af en halv times varighed pr. gang, hvor dagens oplevelser samtidig nedskrives. Lydfilerne vil desuden give dig afslapning og ro, der vil føre til at give dig nye, sundere måder at tænke på og give dig nye perspektiver.

Gør op med din overdrevne perfektionisme allerede i dag og få ændret dine tanker til et mere realistisk og behageligt mindset, der udfordrer dine tendenser til at overdrive det perfekte.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan hypnose kan afhjælpe dig og din perfektionisme, så kontakt Klinik Careteam i dag på T: 2370 4747 for yderligere spørgsmål og tidsbestilling.

Klinik Careteam, hypnose og hypnoterapi siden  2018

Hypnotisør & hypnoterapeut siden 2008:
Mogens Christensen, Løgstør

Hypnose Nordjylland

Har du et spørgsmål til det du lige har læst, skal du være velkommen til at kontakte mig på telefonen eller via denne kontaktformular.

Ringer du til mig, mens jeg har jeg klienter, møder du min telefonsvarer. Indtaler du besked på denne kontakter jeg dig så snart jeg er klar (samme dag). Jeg træffes på hverdage mellem kl. 08.00-16.00.

Vigtig Info:
Jeg opbevarer INGEN informationer om dig. Efter afsendelse af svaret til dig, slettes din besked og dermed alle oplysninger jeg har om dig.  Læs min persondatapolitik