Hvor skal man handle?
Der er utallige steder på nettet hvor man kan handle sit fotudstyr og tilbehør dertil.
Kameraer
Efter min mening skal man købe i Danmark, både fordi der ikke er det store at spare
i udlandet, men også grundet garantien.
Når du handler i Danmark er der ingen tvivl du har garranti. Handler du i udlandet skal
du ført undersøge kameraproducentens regler for international garanti. Hvis der er international garanti, skal det internationale garantibevis underskrives og stemples og såmænd også tilføres en dato, og det kan være problematisk.
Har du ikke styr på garantien og dit nye kamera går i stykker efter 3 uger, skal det
sendes afsted til butikken du har købt det i, og det koster hurtigt 200,- med Post
Danmark. Dernæst skal du gå og vente til det kommer tilbage. Evt. rykkere foregår
naturligvis på det lokale sprog og aldrig på dansk.
Objektiver og blitz
Her kan der være mange penge at spare, hvis man vil se sig lidt omkring. Der er flere muligheder.
1. Køb nyt
At købe nyt giver de fleste tryghed og fuld garanti. Hos VEFA Foto i Vejle, har de altid en konkurrencedygtig
pris, og så er det fagfolk der kan vejlede dig med dit køb, hvis du er en smule i tvivl. Prøv dem af og giv
dem et kald på telefonen og blive overbevist. Skal du finde priser og andre steder på nettet kan du bruge
både gate2prices og edbpriser.
2. Køb nyt i udlandet
Her kand er være mange penge at spare, i Hong Kong og i USA koster objektiver ofte omkring det halve af
hvad de koster herhjemme. Men så skal du være opmærksom på "told og moms". Objektiver og blitz regnes
som elektronik og der er 12.5% afgift på det, og dertil 25% moms. Har du købt en blitz i f.eks USA og den
bliver fortoldet kommer den så til at koste Kr. 2812,50, og det er jo næsten 50% mere end de 2000 som var udgangspunktet. Køber du i England er der ca. 20% at spare. Da England er med i EU er der hverken told eller
moms. Du kan også prøve Ebay, der kan være mange penge at spare. Jeg har med vilje linket til den tyske
Ebay, den findes såmænd også på Engelsk, men det er min erfaring at der ofte er problemer med at få det
sendt til Danmark, når der vælges varer fra den engelske Ebay. Jeg har altid fået mine varer når de er bestilt
fra den tyske Ebay.
3. Køb brugt
Langt de fleste passer godt på deres ting, så du kan efter min mening roligt købe brugt. Køber du det privat
skal du selv sagt undersøge/afprøve det inden køb. Handler du på Den blå Avis eller på QXL.dk, så er der fra 1.9.2009 kommet nye regler fra forbrugerombudsmanden. Du har 14 dages fortrydelsesret når du handler på
en af disse sider. Der er også et par andre sider hvor du handler helt privat, phosee og fotostart.
Her har du ingen fortrydelsesret.
4. Køb brugt i udlandet
Jeg besøger med jævne mellemrum London Camera Exchange og Fred Miranda, og her er der ofte menge
penge at spare. Hos Fred Miranda har jeg læst at der er flere der kun vil sende til USA, hos London Camera Exchange skulle der ikke være problemer, og da England er med i EU, er der ingen problemer med told og
moms.
Andet tilbehør
Filtre:
Jeg starer med en personlig betragtning, jeg bruger aldrig UV eller Skylightfiltre på mine objektiver. Det er der flere grunde til og den første er, at man får bedre billeder uden et UV eller et Skylightfilter. Hvis du er en smule teknisk interesseret og vil læse mere så klik her (Scroll ned til den nederste halvdel af siden og kig efter indlæg af Torben Rune Indlæg skrevet: 09-09-2009 09:15:56)
Man kan købe både kvalitets- og lavprisfiltre, og hos Fotoimport har de udover en række lavprisfiltre også andre spændende varer. Det er 100% Kinakopier, jeg har ikke prøvet at købe filtre så jeg kender ikke kvaliteten.
Modlysblændere
Hos EnjoyYourCamera har de en lang række modlysblændere og andre sjove ting, tasker, dæksler, lyssæt, handstraps o.s.v. Kinavarer men de ting jeg har købt der har været iorden.
Flashtilbehør, trådløse udløsere m.m.
Hos Jiagkong på E-bay har jeg handlet flere gange, og priserne her er generelt meget lave i forhold til danske priser, også hvis du indregner levering. Senest har jeg købt en 1.6m blitzkabel til godt 100,- Dkr. inkl. levering. Pris i Danmark, Kr. 400,-.
Besøg shoppen her, og har du 5-10 min ekstra er der en anden spændende kinesisk shop her.
Andet tilbehør:
I Danmark kan vi også, hos Fotoimport har den en lang række spændende ting. Jeg har handlet med dem og kan varmt anbefale dem. Hos Photogadget har de specialiseret sig i studieudstyr, kabler, filtre, tasker o.s.v, et besøg værd.