Paste your Google Webmaster Tools verification code here

Din underbevidsthed påvirker og styrer dit liv.

Har du aldrig undret dig over, hvordan det kan være, at du kan gå og ønske og bede om noget, som bare aldrig rigtigt bliver til noget? Eller hvorfor du på nogle eller måske endda på mangen områder i dit liv føler dig fastlåst?

Eksempler:
Du ønsker et godt, kærligt og berigende parforhold, men du løber hele tiden ind i de forkerte.
Du ønsker at komme i bedre form, du har sikkert købt det rigtige udstyr, men du kommer bare ikke i gang
Du ønsker en bedre økonomi, men har stadig minus på kontoen midt i måneden.

Tanker og overbevisninger.
Måske har du undret dig over at du ofte er selvkritisk, tænker negativt, tvivler på dig selv eller tænker på, hvorfor andre altid overskrider dine grænser og du har svært ved at sige fra, ja du kan faktisk ikke sige fra
Hvor pokker kommer alle disse negative tanker og overbevisninger fra?

En computer gør kun hvad den er programmeret til.
Jeg taler meget i billeder, så her får du en lille historie om en computer.
Inde i en computer sidder der en harddisk. På harddisken installerer man de programmer, som du skal bruge, og der er også et styresystem (Windows eller IOS) som computeren skal bruge for at kunne fungere.
Computeren gør kun og kan kun, hvad den programmerne der er installeret er produceret til at gøre.

Inde dig er der også en harddisk. Den kalder jeg og mange eksperter, for din underbevidsthed.

Dit bevidste og underbevidste sind
Da du blev født begyndte dit bevidste sind sin udvikling. Det sind der skal tænke, analysere og vurdere for dig.
Da det endnu ikke var udviklet og havde nogen erfaringer at bygge og vurdere på, betød det, at alt hvad du så, hørte og oplevede,  tog du for gode varer. Hvis din bror eller søster f.eks fortalte dig at naboens hund var farlig, så troede du naturligvis på det, for hvordan skulle du kunne vide bedre? Du havde ikke lært andet.
Fik du at vide at livet er hårdt og uretfærdigt, eller at f.eks allergi er arveligt får både din mor go bedstemor har haft det, ja så troede du også på det.

Det er faktisk skræmmende at tænke på, men det er faktisk sådan, at fra du blev født, til du var ca. 7 år gammel, der blev alt hvad du så, hørte og følte, ukritisk lagt direkte ned på din harddisk.
Du var endnu ikke i stand til at rationalisere, tvivle, sætte spørgsmålstegn ved det som du så, hørte og oplevede. Du blev formet, præget og programmeret af de mennesker, mor, far, søskende, familie, læger og andre du havde i dit liv. Dermed blev deres sandhed, virkelighed, deres holdninger, synspunkter, følelser og overbevisninger til dine.

Havde en af dine forældre konstante smerter, og var god til at tale om det, ja så virker underbevistheden sådan at den også godkender smerte som en naturlig del af livet, og da man som barn helt naturligt ser op til sine forældre, så er underbevistheden så stærk at den kan producere en lignende smerte.
90 % af det vi gør, gør vi ubevidst – Hvad betyder det for dig i dag? Det betyder ALT!

Fordi, at det der ligger på din harddisk, er alt det der ubevidst styrer dine tanker, dine ord, dine valg og dine beslutninger, og dermed også de resultater du skaber i dit liv. Hver eneste dag, arbejder disse tillærte programmer i dig, og det uden at du er klar over det.
Det betyder, at du kan drømme, ønske og have lige så mange gode intentioner som du vil, men da dit bevidste sind kun fylder 10 % og din harddisk, underbevidsthed, de gamle mønstre, dårlige valg, oplevelser og overbevisninger fylder 90 % så er det sidstnævnte der vil sejre.

I hypnosen kan man re-programmere underbevistheden, sådan at de gamle fejlagtige overbevisninger, bliver udskiftet med nye som du synes er bedre, og du vil allerede efter første behandling kunne mærke en forskel.

Pin It on Pinterest

Share This